|
12.10.2009
I anledning af ezidiernes årlige pilgrimsfest ”Cemaye Shixadi”, der varer i en hel uge fra den 6-13. oktober hvert år, markerede ezidierne i København og omegn denne vigtige højtidelighed ved at holde en familiesammenkomst.
Det foregik i Tingbjerg/Brønshøj ved København den 11. oktober 2009. Mange ezidiere og deres muslimske venner var samlet for at markere dagen. Der var mad og drikke, hygge, dans og musik til sent på aftenen.
Derudover var der nogle aktiviteter for børnene, hvor der blev holdt en spørgsmålskonkurrence om Ezidi-religionen. Der blev givet en gave til dem, der besvarede spørgsmålet rigtigt.
Endvidere havde to af de fremmødte børn ved navn Rinwar Salam Qawal og Helin Haval Qawal fødselsdage og begges fødselsdage blev i denne forbindelse også fejret med sang og kage, og hvad der ellers hører dertil.
Denne fest fejres af alle ezidiere i verden og der strømmer hvert år flere tusinde pilgrimsrejsende ezidiere til Lalisha Nurani i irakisk Kurdistan, hvor alle ezidiernes vigtige hellige steder ligger.
|